LABFRESH MAGASIN 24'
AI HELE VEJEN...NÆSTEN
LABFRESHs tøj er lavet ved hjælp af det nyeste inden for beklædningsteknologi, så det er helt naturligt, at virksomheden også ser ud mod fremtiden, når det kommer til branding.
LABFRESHs nye kampagne "THE FUTURE IS FRESH" er udviklet ved hjælp af Midjourney, en AI-billedgenerator, der er i stand til at skabe betagende billeder ud fra tekstbeskrivelser, såkaldte tekstprompter.
For medstifter Kasper Brandi, er Midjourney det seneste værktøj i deres højteknologiske værktøjskasse, der – ligesom med LABFRESHs beklædningsteknologi – gør virksomheden i stand til både at spare på bundlinjen og miljøet.
“AI var perfekt til denne kampagne, og lod os spare mange penge og CO2 ved ikke at skulle rejse til Curaçao eller Fjernøsten, for at finde den perfekte strand eller det perfekte træ. Jeg er også ret sikker på, at vores modeller og fotografer sætter pris på ikke at skulle klatre 20 meter op i luften, for at få det perfekte billede!"
"Midjourney gav os dybest set mulighed for at forestille os billeder og verdener, der ikke eksisterer, i hvert fald ikke endnu."
Næsten filosofisk fortæller Kasper endnu et aspekt af Midjourney, der er stærkt relateret til LABFRESH-etos. “Midjourney gav os dybest set mulighed for at forestille os billeder og verdener, der ikke eksisterer, i hvert fald ikke endnu. Og det er til en vis grad også det, LABFRESH byggede på: Ideen om en fremtid, hvor sund forretning og et rent miljø kan eksistere side om side. Det handler om at bruge sin fantasi til at tage nye, bedre steder hen.”
AI-processen
Så hvad var processen med at arbejde med AI? "Vi startede med at tro, at AI bare er et værktøj, som alle andre" siger Kasper. ”Men i processen indså vi, at det var vigtigt at se Midjourney mindre som et værktøj, og mere som en egentlig partner i den kreative proces. Nogle gange startede vi med én idé i hovedet, og så tog Midjourney os i en helt anden retning. Det betød, at det var vigtigt at have et åbent sind gennem hele processen, helt frem til det allersidste øjeblik, hvor vi skulle udvælge otte billeder til brug, ud fra et stort antal mulige kandidater.”
“THE FUTURE IS FRESH" - KAMPAGNEN
Både Kasper og hans medstifter Lotte Vink tror på, at fremtiden har potentiale til at blive et lykkeligt og lyst sted, hvis vi udvikler og bruger de rigtige teknologier. Faktisk er der for Kasper ikke noget alternativ til den måde at tænke på. "Vi kan ikke holde op med at leve. At skære ned på at flyve, og slukke lyset, vil kun give os et lille skridt i den rigtige retning. Det, der bliver den største game changer, er teknologi. Den eneste måde at redde planeten på, er gennem kreativitet, nye ideer og masser af teknologi."
VIL RIGTIGE MENNESKER BLIVE ARBEJDSLØSE?
"AI kan meget… altså virkelig meget. Men vi skal stadig vise vores rigtige tøj, på rigtige mennesker. LABFRESH er fortsat en virksomhed, der er meget dedikeret til mennesker og samfund, så vi tog en tidlig beslutning om, at bruge virkelige modeller og ikke AI-genererede modeller. Billederne i kampagnen er derfor en kombination af AI-billeder og billeder af virkelige modeller. Dette passer igen perfekt ind i den overordnede LABFRESH-filosofi: At fokusere på teknologien ikke for dens egen skyld, men for at gøre verden lidt bedre for os levende væsener, der bebor den – først og fremmest mennesker, men i sidste ende også de andre levende væsener vi deler planeten med"